Forretningsdrevet projektleder til digitale løsninger
Vil du være bindeleddet mellem forretning og IT i en virksomhed, hvor projekter skaber reel værdi for millioner af kunder?
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Hos Danske Spil søger vi en forretningsorienteret projektleder med stærk IT-forståelse, som kan omsætte forretningsbehov til konkrete, værdiskabende løsninger. Du arbejder analytisk, relationelt og struktureret – og trives i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og mennesker.
Bliv en del af et team med højt fagligt niveau
Som projektleder i Danske Spil får du en central rolle i en organisation, hvor forretning og projekter går hånd i hånd. Du arbejder tæt sammen med både forretningen og udviklingsteams for at afdække behov, analysere muligheder og sikre løsninger, der understøtter vores kundevendte produkter og platforme.
Du bliver en del af et team bestående af 7 projektledere, som organisatorisk er forankret i IT, men arbejder bredt på tværs af hele forretningen.
Dit ansvar
Med fokus på agil projektledelse leder du projekter med komplekse interessentlandskaber. Du sikrer fremdrift, kvalitet og retning – og fungerer som rådgiver og sparringspartner for både forretning og tekniske teams.
Dine primære opgaver vil være at:
Lede projekter fra idéfase til implementering
Afdække og konkretisere forretningsbehov gennem forretningsanalyse
Sikre leverancer på tværs af interne teams og eksterne leverandører
Understøtte forretningsudviklingsprojekter og digitale initiativer
Sikre IT-understøttelse af kundevendte løsninger
Skabe transparens og fremdrift gennem agile metoder og strukturer
Vi forestiller os, at du:
Har +4 års erfaring som projektleder, konsulent eller fra et projektteam i en større organisation
Arbejder struktureret og analytisk med forretningsanalyse
Har en konsulentværktøjskasse med fokus på forretningsanalyse
Har solid forretningsforståelse og interesse for digitale løsninger
Har erfaring med eller kendskab til digitale produkter og platforme
Har arbejdet i eller tæt på et agilt set-up (fx Product- og Platform-teams)
Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
Interesseret?
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Ansøgningsfristen er 11. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ritu Sharma, Chef for Arch., Projects & Shared Bus. Platforms.
📞 +45 25 28 86 05
Vi glæder os til at høre fra dig 🤞.
- Fagområder
- IT
- Lokationer
- Brøndby
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Afdeling
- Architecture, Projects & Shared Business Platforms
- Ansøgningsfrist:
- 11. januar 2026
Brøndby
Om Danske Spil
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil. Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil. Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar. Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af. Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål. Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet. I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere. Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed. For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn