Vil du eje Paid Social i en af Danmarks stærkeste digitale organisationer?
Motiveres du af at arbejde struktureret med data, performance og kontinuerlig optimering – og af at bygge et setup, der er skalerbart, dokumenterbart og best-in-class?
Velkommen til Digital Marketing i Danske Spil.
Danske Spil er midt i en markant digital transformation, hvor vi styrker vores datadrevne tilgang, performancefokus og kommercielle effekt. Du bliver en del af det digitale team, som er ét af fire teams i marketingafdelingen i DLI. Vi har ansvaret for al digital eksekvering – fra kampagneaktivering og performanceoptimering til løbende kommerciel udvikling af vores digitale kanaler. Da omkring 95 % af vores forretning er digital, har teamet en afgørende betydning for både vækst, indtjening og kundeoplevelse. Marketingafdelingen består samlet af 32 personer, og det digitale team har det overordnede digitale ansvar på tværs af både sportsspilsporteføljen og casinoporteføljen. Vi skaber værdi ved at omsætte data og indsigter til målbar effekt og sikre en tæt kobling mellem marketingindsats og forretningsresultater.
Lidt om dig og din rolle: Ejer af Paid Social-performance
Du er analytisk stærk, struktureret og trives med ansvar. Du tænker performance før taktik – og du arbejder metodisk med data frem for mavefornemmelser. Personligt er du nysgerrig, ambitiøs og proaktiv. Du tager ejerskab, udfordrer status quo og motiveres af at skabe dokumenterbar effekt. Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med Paid Social og dokumenterede performance-resultater
Arbejder hjemmevant i Meta Ads Manager og relevante analyseværktøjer (fx GA4)
Har erfaring med funnel-struktur og forstår samspillet mellem reach, consideration og konvertering
Er stærk i budgetstyring og performanceoptimering på tværs af kampagner
Er komfortabel med KPI’er, dashboards og præsentation af resultater
Tænker kommercielt og motiveres af målbare resultater
Du får det samlede ansvar for Paid Social på tværs af vores sports- og casinoportefølje. Det betyder, at du både sætter retning, driver eksekvering og dokumenterer effekten. Du arbejder struktureret med hele funnelen – fra reach og consideration til konvertering– og sikrer, at vores investeringer er databaserede, effektive og skalerbare.
Dine ansvarsområder.
Strategi & Struktur
Udvikle og implementere en funnel-baseret Paid Social-strategi, der understøtter forretningsmål og performance-KPI’er
Sikre tydelig målstyring, struktur i kampagneopsætning og skalerbare frameworks
Etablere best practice for budgetallokering, audience-struktur og kreativerotation
Performance & Optimering
Drive løbende performanceoptimering med fokus på ROI, CPA, ROAS og LTV
Arbejde systematisk med budgetjusteringer, audience-splitting og budstrategier
Sikre kontinuerlig forbedring gennem struktureret test & learn (A/B-tests, målretning m.m.)
Data & Analyse
Analysere performance på tværs af platforme (Meta, evt. TikTok m.fl.) og webdata (GA4 mv.)
Identificere mønstre, indsiger og optimeringsmuligheder baseret på data
Udarbejde klare, handlingsorienterede rapporteringer til stakeholders
Dokumentere effekt og sikre transparens i performanceudviklingen
Udvikling & Skalering
Identificere nye muligheder for vækst, skalering og effektivisering
Holde dig opdateret på platformenes udvikling, nye features og markedstrends
Bidrage til at udvikle vores samlede paid media-setup i tæt samspil med resten af marketingorganisationen
Klar til at løfte Paid Social til næste niveau?
Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 12.03.2026. Kontakt Head of Digital Christina Nissen på CHNI@danskespil.dk for spørgsmål.
- Fagområder
- Marketing
- Lokationer
- Brøndby
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Afdeling
- Marketing DLI
- Ansøgningsfrist:
- 12. marts 2026
Brøndby
Om Danske Spil
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil. Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil. Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar. Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af. Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål. Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet. I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere. Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed. For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn