Studentermedhjælper til CRM
Har du lyst til at lære, hvordan god kundekommunikation bliver til virkelighed i praksis, og ikke bare i teorien? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i CRM hos Danske Licens Spil.
Hos os bliver du ikke bare "studentermedhjælperen", som får alle de kedelige opgaver. Du kommer til at blive en vigtig del af teamet, og på sigt vil du få dine egne ansvarsområder i takt med du vokser med opgaven.
Vi har omkring 60 studentermedhjælpere og studerende i huset, og gennem Studenterklubben bliver du en del af et fællesskab, hvor du møder andre på samme stadie i livet – fagligt og socialt.
Om os og teamet
Danske Licens Spil er midt i en digital transformation, hvor data, performance og kommerciel effekt fylder mere og mere. Du bliver en del af CRM-teamet, der står bag den kundedialog, der rammer folk direkte i indbakken – og som rent faktisk gør en forskel for, hvordan de oplever os.
Marketingafdelingen består af 32 mennesker på tværs af Sportsspil og Kasino. Da næsten hele forretningen er digital, er marketing automation og CRM ikke et sidespor – det er noget af det, der driver forretningen.
Din rolle
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores to Digital Campaign Specialists og hjælpe med at gøre kampagner klar, få detaljerne på plads og sikre, at eksekveringen i Salesforce Marketing Cloud sidder lige i skabet.
Du får en ordentlig introduktion til CRM-kampagner og lærer, hvordan data, indhold og timing spiller sammen gennem kundelivscyklussen. Og efterhånden som du finder dig til rette, får du mere ansvar for dine egne leverancer – vi holder ikke på opgaverne, hvis du kan løfte dem.
Det kommer du til at lave
Være med til at sætte kampagner op, kvalitetssikre dem og sikre eksekvering i Salesforce Marketing Cloud
Klargøre indhold, links, målgrupper og andre kampagneelementer sammen med vores Digital Campaign Specialists
Holde styr på deadlines og status på tværs af flere kampagner ad gangen
Bidrage til dokumentation, simple performanceopfølgninger og til at gøre vores arbejdsgange bedre
Give en hånd med administrative og praktiske ad hoc-opgaver i teamet
Du bliver del af et stærkt hold
Du kommer tæt på specialister inden for CRM, content, analyse og marketing. Her kan du stille dumme spørgsmål, lære en masse og også byde ind med din egen vinkel.
Hvem er du?
Du er som minimum i gang med en relevant bacheloruddannelse, og du har lyst til at omsætte det, du lærer på studiet, til noget konkret. Det vigtigste for os er, at du arbejder grundigt, tager ansvar og har mod på at lære noget nyt. Alt andet skal vi nok lære dig.
Du har forståelse for marketing og er nysgerrig på CRM, kunderejser og digital kundekommunikation
Du er struktureret og detaljeorienteret, også når du har flere bolde i luften
Du er nysgerrig, hjælpsom og god til at samarbejde på tværs af fagligheder
Du er god til at holde hovedet koldt, når tempoet bliver højt
Har du haft et studiejob i en marketingafdeling eller på et bureau, tæller det også med – men igen, det er absolut ikke et krav
Stillingen er på 15-20 timer om ugen med forventet opstart 19. oktober 2026.
Vil du være med til at underholde danskerne?
Vi læser ansøgninger løbende, så send den gerne allerede i dag – deadline er 29. september 2026. Spørgsmål til stillingen? Ring eller skriv til Mathias Lykke på MLLY@danskespil.dk. Spørgsmål til rekrutteringsprocessen går til HR Business Partner Majbritt Storm Lindegaard på MASB@danskespil.dk.
Stillingen er placeret i en afdeling, hvor fremvisning af straffeattest er påkrævet for at overholde reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Straffeattesten skal derfor indhentes og uploades i rekrutteringssystemet inden 1. samtale, hvis du bliver indkaldt.
- Fagområder
- Marketing
- Lokationer
- Brøndby
- Ansættelsesform
- Deltid
- Afdeling
- Marketing DLI
- Ansøgningsfrist:
- 29. september 2026
Brøndby
Om Danske Spil
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil. Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil. Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar. Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af. Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål. Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet. I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere. Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed. For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn