Product Manager Lead
Vil du være med til at udvikle fremtidens instant games – fra de ikoniske skrabelodder i kiosken til digitale spil med mere gameplay, stærkere oplevelser og høj kommerciel performance?
Quick er Danske Spils brand for instant games og et af Danmarks mest kendte og elskede spiluniverser. Vi står midt i en ambitiøs forvandling: fra det klassiske skrabelod til en ny generation af instant games – både fysisk og digitalt – med øget fokus på gameplay, spilleroplevelse og forretning.
Som Product Manager Lead – Instant Games får du det faglige og produktmæssige ansvar for at drive og udvikle Quicks spilportefølje. Du sætter retning for produktkategorien, skaber sammenhæng på tværs af spil og initiativer og sikrer, at vi udvikler produkter, der både engagerer spillerne og leverer stærke resultater.
Vi har høje ambitioner - og vi lykkes som et hold. Hos os skabes fremdrift gennem tydelig retning, stærke prioriteringer og et tæt samarbejde.
Vi ved, at stærke produktprofiler kommer med forskellige baggrunde og perspektiver. Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele på forhånd – men at du kan tage ansvar, træffe beslutninger og skabe fremdrift i samarbejde med andre, samtidig med at du har lyst til at udvikle både dig selv og produkterne.
Velkommen til Product Management – en del af Produkt- og marketingafdelingen
Du bliver en del af Product Management-teamet, som er forankret i Produkt- og marketingafdelingen i Danske Lotteri Spil. Teamet arbejder med udvikling, styring og performance af spilporteføljerne og spiller en central rolle i at forbinde produktudvikling, kommerciel performance og stærke spilleroplevelser. Vi samarbejder tæt på tværs af organisationen og med internationale partnere i et ambitiøst, uformelt miljø med højt tempo, høje forventninger og plads til humor.
Om rollen
Rollen er et fagligt og produktmæssigt lead for produktkategorien Instant Games (Quick). Du har det daglige ejerskab for kategorien og er den, der sikrer fremdrift, prioritering og sammenhæng på tværs af initiativer i tæt samarbejde med Product Managers og kolleger på tværs af organisationen.
Du bliver et naturligt omdrejningspunkt for Instant Games og spiller en central rolle i at balancere spilleroplevelse, forretning og langsigtet porteføljeudvikling.
Om dig
Du vil få succes i rollen, hvis du har erfaring med produktledelse og trives med at tage ansvar for at drive en hel produktkategori – samtidig med at du har lyst til at udvikle både produkter og dig selv i et ambitiøst miljø.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med produktledelse, kategori- eller porteføljestyring – fx fra gaming, digital underholdning, FMCG eller beslægtede områder
Arbejder analytisk og datadrevet og bruger både data og samarbejde til at træffe gode beslutninger
Har stærk forretningsforståelse og blik for performance, potentiale og udvikling
Har god forståelse for spillere/brugere og evner at omsætte adfærd og behov til stærke produktvalg
Trives i samarbejde på tværs af teams og med eksterne partnere
Kan skabe overblik, struktur og momentum – også i komplekse sammenhænge
Har lyst til at udforske nye idéer og udvikle spilkonceptet sammen med teamet
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alle punkter for at søge. Hvis du kan se dig selv i hovedparten af rollen og er motiveret for at tage ansvar for Quicks udvikling, vil vi meget gerne høre fra dig.
Dit ansvar
Du har det overordnede faglige ansvar for Instant Games (Quick) som produktkategori og sikrer fælles retning, tydelige prioriteringer og kommerciel styrke i porteføljen.
Dine primære opgaver er at:
Tage ejerskab for og drive det overordnede roadmap for Instant Games i tæt samarbejde med Product Managers
Prioritere initiativer og fastlægge lanceringstidspunkter med afsæt i data, spillerindsigt og forretning
Arbejde med kategori- og porteføljestyring baseret på performance og indsigter
Bidrage aktivt til udvikling af nye spilkoncepter og videreudvikling af eksisterende spil
Samarbejde bredt i organisationen og med internationale leverandører
I starten af din ansættelse vil du – fordi en kollega er på barsel – også komme tæt på udviklingen af skrabelodderne. Det giver dig en solid forståelse for produkterne, spillerne og leverandørsamarbejdet og et stærkt fundament for dit videre arbejde med porteføljen.
Vi tilbyder
Hos Danske Spil får du en central rolle i udviklingen af et af Danmarks stærkeste brands og mulighed for reelt at sætte dit præg på fremtiden for instant games.
Du får:
En rolle med stort fagligt ansvar og høj synlighed
Reelt ejerskab for en vigtig produktkategori
Indflydelse på både fysiske og digitale spil
Tæt samarbejde med stærke faglige miljøer og internationale partnere
En kultur med høje ambitioner, tydelig retning og stærkt fællesskab, hvor udvikling og læring værdsættes
Vil du være med til at underholde danskerne?
Vi læser ansøgninger løbende, men ansøgningsfristen er d. 19/2. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Hyldig på tlf. +45 26131205. Spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan rettes til HR Business Partner Majbritt Storm Lindegaard på masb@danskespil.dk
- Fagområder
- Product Management
- Lokationer
- Brøndby
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Afdeling
- Produkt & Marketing
- Ansøgningsfrist:
- 19. februar 2026
Brøndby
Om Danske Spil
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil. Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil. Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar. Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af. Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål. Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet. I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere. Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed. For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn