Studentermedhjælper med overblik? Hjælp os med at holde spillet kørende
Vil du som studentermedhjælper være med til at sikre driften af Danske Spils digitale løsninger, er du interesseret i IT, og hvordan IT-hændelser håndteres? Så leder vi efter dig.
Incident Management i et ungt team.
Hovedansvarsområdet i Incident Management er kategorisering og eskalering af incidents. Vi har også stort fokus på, at indkommende incidents bliver håndteret grundigt og sikkert i samarbejde med relevante leverandører og interne teams. Incident Management teamet er placeret i Danske Spils IT-afdeling, og vi er et dedikeret ungt team kombineret af 9 Incident Managers og 5 studentermedhjælpere.
Dig og dine opgaver.
Som studentermedhjælper i Incident Management bliver du en fast del af IT-afdelingen, hvor vi sikrer stabil drift af Danske Spils digitale løsninger. Din vigtigste opgave er at håndtere IT-hændelser (incidents) hurtigt, struktureret og grundigt, så driftsforstyrrelser minimeres, og vores kunder fortsat har en stabil og tryg oplevelse. Du får en central rolle i den daglige incident-håndtering og arbejder tæt sammen med interne teams og eksterne leverandører for at sikre, at problemer identificeres, kommunikeres og løses effektivt.
Dine primære arbejdsopgaver er:
Håndtering af indkommende incidents, herunder oprettelse, kategorisering og eskalering til relevante leverandører – fx hvis vores Lotto- eller Oddset-app ikke fungerer.
Tydelig og rettidig kommunikation om nedbrud og driftsforstyrrelser til interne interessenter og til vores kunder.
Løbende opfølgning på igangværende sager, indtil de er fuldt løst.
Rollen kræver, at du arbejder struktureret, reagerer hurtigt, og følger dine opgaver helt til dørs. Du skal kunne bevare overblikket – også når der opstår akutte situationer.
Om dig
Du studerer kommunikation eller IT – eller planlægger at starte på en relevant uddannelse efter sommer. Derudover forestiller vi os, at du:
Er en stærk kommunikator på både dansk og engelsk (skrift og tale)
Har en god teknisk forståelse og interesse for IT
Arbejder struktureret og er vedholdende i din opfølgning
Har styr på deadlines og er god til at holde både dig selv og dine samarbejdspartnere oppe på dem
Er hurtig til at reagere og trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt og hvor hurtig reaktion er afgørende
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegaskab
Gode udviklingsmuligheder og indsigt i Incident Management og IT-drift i praksis
Et ungt team med tæt samarbejde og en hverdag med varierende opgaver
Fleksible arbejdstider, der fordeles på hverdage, weekender, dag- og aftenvagter
Timelønnen er på 174 kr. i hverdagene og 188 kr. i weekenderne. Forventet arbejdstid er på ca. 15-20 timer om ugen.
Stillingen er placeret i en afdeling, hvor fremvisning af straffeattest er påkrævet for at overholde reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Når du indkaldes til samtale, skal straffeattesten derfor indhentes og uploades i rekrutteringssystemet inden 1. samtale.
Vil du være med til at underholde danskerne?
Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 13. marts. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Wiil på MIWI@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Sarah Kirstine Flensted på SKAN@danskespil.dk.
- Fagområder
- IT
- Lokationer
- Brøndby
- Ansættelsesform
- Deltid
- Afdeling
- Infrastructure & Service Management
- Ansøgningsfrist:
- 13. marts 2026
Brøndby
Om Danske Spil
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil. Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil. Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar. Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af. Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål. Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet. I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere. Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed. For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn