Vil du være med til at udvikle en af Danmarks stærkeste apps?
Har du en stærk interesse for app-udvikling og motiveres du af høj kvalitet, moderne teknologier og tæt samarbejde? Vil du arbejde med et ikonisk dansk brand, som millioner af danskere kender?
Hos Danske Spil bliver du en central del af teamet bag LOTTO-appen – et af Danmarks stærkeste digitale brands. Du arbejder tæt på produktet og er med til at skabe robuste, skalerbare løsninger med høj kvalitet i fokus.
Velkommen til Product Engineering
Som app-udvikler hos Danske Spil er du med til at skabe digitale oplevelser på tværs af iOS og Android i et stærkt, tværfagligt produktteam. Vi står over for en spændende rejse, hvor vi insourcer udviklingen og opbygger vores egne app-kompetencer fra bunden.
Det betyder, at du fra start får stor indflydelse på vores tekniske valg, arbejdsgange og ambitioner for LOTTO-appen – i et miljø med kort vej fra idé til handling. Vi arbejder med høj teknisk kvalitet og tæt samarbejde for at skabe løsninger, der gør en reel forskel for både brugere og forretning. Du får indflydelse på en central digital platform og er med til at levere robuste, skalerbare løsninger, der skal bære Danske Spil sikkert ind i fremtiden. Vi er i fuld gang med at integrere AI i hele software-lifecycle – ikke som et buzzword, men som et konkret værktøj til at frigøre tid til innovation, styrke beslutninger og øge kvaliteten i vores leverancer. Samtidig giver vi plads til faglig fordybelse og løbende udvikling, så både produkt og kompetencer flytter sig.
Dine primære opgaver
I rollen som App-udvikler kommer du til at arbejde med både udvikling, samarbejde og løbende forbedringer. Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
Udvikle og vedligeholde kode i LOTTO-appen
Indgå aktivt i et agilt produktteam med fælles ansvar
Omsætte idéer og behov til konkrete features – og udfordre eksisterende løsninger
Sikre høj kodekvalitet gennem code reviews, test og refaktorering
Samarbejde tæt med UX, produkt og QA
Bidrage til valg og implementering af nye teknologier og arbejdsgange
Din profil
Du brænder for app-udvikling og ser dig selv som softwareudvikler med fokus på iOS og/eller Android. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives i tæt samarbejde med andre, hvor sparring, videndeling og fælles ejerskab er en naturlig del af hverdagen. Du er nysgerrig, kvalitetsbevidst og har lyst til løbende at forbedre både kode, arkitektur og processer. Du udvikler intuitive, hurtige og brugervenlige apps og er god til at omsætte design- og forretningsbehov til løsninger, der performer i praksis. Du behøver ikke at kunne det hele. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, har lyst til at lære nyt og bidrager aktivt til at løfte både produktet og teamet.
Vi forestiller os, at du har erfaring med noget af følgende:
Native iOS-udvikling i Swift og SwiftUI
React Native
Kotlin Multiplatform eller andre cross-platform teknologier
CI/CD-processer og interesse for at automatisere og forbedre build- og deployment-flow
Teststrategier, herunder enhedstest og UI-test (fx XCUITest)
At anvende AI som en del af udviklingsprocessen, fx til sparring, prototyper eller effektivisering
Hvad vi tilbyder
Kulturen i Danske Spil er præget af engagement og fællesskab. Der er rig mulighed for at være social – både på og uden for arbejdet. Det kan være gennem fælles arrangementer som fx DHL-stafet, interne turneringer og events, eller via vores aktive idræts- og personaleforening med tilbud som træning, yoga, spinning og fodbold. Derudover er der også plads til mere nørdede interesser med gamer-rum, esport-aktiviteter og brætspil, hvor kolleger mødes på tværs af teams.
Hos Danske Spil får du ikke bare et spændende job – du bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til ambitioner, personlighed og gode grin undervejs. Vi arbejder primært sammen på kontoret for at sikre hurtig sparring, stærke beslutninger og fremdrift – med fleksibilitet, når opgaver og privatliv kræver det.
Vil du være med dér, hvor resultaterne er til glæde og til gavn?
Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 22/02-2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Persson på jepe@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Sarah Kirstine Flensted på skan@danskespil.dk.
- Fagområder
- IT
- Lokationer
- Brøndby
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Afdeling
- Product Engineering
- Ansøgningsfrist:
- 22. februar 2026
Brøndby
Om Danske Spil
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil. Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil. Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar. Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af. Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål. Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet. I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere. Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed. For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn