Kommunikation & Marketing
Der er mange muligheder for at arbejde med kommunikation og marketing hos Danske Spil.
Du kan arbejde inden for et af vores forretningsområder med vores produkter og specifikke brands, eller du kan arbejde på koncernniveau for at styrke Danske Spils position på markedet.

Marketing
I Danske Spils marketingafdelinger varetager vi en bred række af opgaver. Det er alt lige fra de kreative konceptudviklinger til de topnørdede og meget analytiske analyser af digital medieadfærd og medieindkøb. Vi sidder med nogle af Danmarks største og mest velkendte brands, som hver eneste dag udkommer på et utal af platforme og kanaler.
Kreativitet, mod og teamwork i topklasse
I Danske Spils marketingafdeling arbejder vi hver dag for at skabe kampagner, der engagerer, underholder – og gør en forskel. Det seneste eksempel er Oddsets EM-kampagne Das ist Typisch Dänisch, som har vundet både nationale og internationale priser. Kampagnen har sikret os sølv og bronze ved Danish Digital Awards og senest vundet The Unskippable og det prestigefyldte Grand Prix ved Google og YouTubes prisuddeling for de bedste kampagner i Skandinavien – i skarp konkurrence med globale brands som McDonald’s og Samsung.
Og det er slet ikke tilfældigt. Vi tør tænke stort, skævt og strategisk. Vi samarbejder tæt på tværs af organisationen, og vi løfter i flok.

Kommunikation
Vi arbejder dagligt med at formidle begejstringen over store milliongevinster eller finurlige væddemål, mens vi også håndterer kritiske spørgsmål fra pressen med professionalisme. I kommunikationsafdelingen arbejder vi med traditionelle såvel som digitale kampagner, store corporate kampagner, podcasts og understøtter kommunikationen til hele Danske Spil. Vi har kort fortalt de fleste kommunikationsdiscipliner i spil, og det vil du også få, hvis du bliver en del af teamet i Danske Spil.
👋🏼 Mød Kenan Denis Demir - Senior Digital Manager⤵

" Jeg arbejder som senior digital kommunikationskonsulent i Danske Spils kommunikationsafdeling. Mit job går ud på at løfte Danske Spils brand digitalt.
Det sjove og spændende ved mit job er, at jeg får lov til at arbejde med Danske Spils corporate brand, som alle danskere kender, og som man ser hænge mange steder i form af Danske Spils terning.
Hvis man er marketingnørd som mig, så er Danske Spil et godt sted at være, fordi det er en modig virksomhed. Vi tør godt at gå til kanten, og vi er modige i vores marketingaktiviteter og indsatser."
- Kenan Denis Demir, Senior Digital Manager.